onsdag den 5. oktober 2011

Kultur Medley

Der var en gang i det Nord Osmanniske Rige,  en flok krigermunke der optrådte på den lokale markedsplads.  De kunne fantastiske kunster, een kunne trække en klapperslange gennem det ene næsebor, en anden hele vejen gennem tarmsystemet. 


Munkene var vilde med karry. Osman I. (Tidskolorit) der var kejser på dette tidspunkt var også vild med karry. På et tidspunkt blev kejseren klar over at karryen nedbrød ham indefra, så han udstedte en dusør på 100 daler til den der kunne opfinde en kur.

En fyr ved navn Ertogrul ibn Suleiman, der tilfældigvis var kejser Osmans far foreslog, at karry skulle forbydes. Kejseren fandt dette fornuftigt og sendte sine soldater ud for at kastrere alle nyfødte karrybørn. Boller i karry flød rundt I gaderne og alle var forarvede over denne skændsel for bollerne.

Munkene der elskede karry var fortvivlede, de vidste ikke hvad de skulle stille op. En dag sad munkene ved floden Tigris (opkaldt efter enormt mange tiggere der tiggede ris ved dennes bred heraf tig-ris). De diskuterede karry forbudet og den økonomiske krise dette havde medført. Bedst som de sad og talte  kom en karrytønde sejlende. De håbede inderligt på, at det var rester fra den store kastrerings proces. I stedet fandt de noget bedre; et lille karrybarn. De døbte ham Mosevand.

De kastrerede børn var efterhånden blevet store og blev erklæret uegnede til menneskefarmene, grundet deres manglende forplantnings evne. Derfor var de sendt ud i valmuemarkerne for at høste det nye yndlingsprodukt. Opium til folket. Egentlig producerede de bare dårlige reality programmer, men dette skjulte staten, da de fandt det nedværdigende.

Mosevand var ked på vegne af sit folkefærd, så han besluttede sig for at samle sig et team af toptrænede advokater. Han lagde sag an mod staten, og til stor glæde for alle, blev reality programmerne erstattet af en ny karryproduktion. Mosevand blev sat til at avle og snart var der nok karry i kioskerne. Duften af karry spredte sig i alle gader og familierne sad igen samlet om bordet til en god gryderet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar